fredag den 19. oktober 2018

Landbrugs eksamen

Landbrugs eksamen


KVÆG

Opg 1.

A) 
1) Jeg ville tjekke om hvor mange af kørene der er i ståendene brunst ved at kigge efter hvor mange af køerne der står for opspring og om køernes kønslæber er hævede og om der komer glasklar og tråd trækkende slim fra skeden og om koen svajer i lænden ved berøring og står op og er urolig når de andre ligger ned og tygger drøv. Om koen holder på mælken hvis de ting fremgår er koen i stående brunst og der skal ringes til inseminering som kommer og inseminer køerne. Eller man kan sætte køerne sammen med en foldtyr som ville parre køerne men ved den metode er man ikke helt sikker det er mere sikkert hvis en inseminør gør det.

  2) Jeg ville råde ham til at bruge inseminør til det da man er mere sikker på at koen har fået noget sæd til at arbejde med og man kan også ved inseminering selv lidt bestemme om hvordan afkommet skal være da man kan købe noget sæd som giver stærkere ben man kan også få noget sæd som giver mere spredning på koen patter der er noget for næsten alt. Med en fold tyr har de kun hans gener til at avle på og du kan ikke være sikker på om koen er blevet parret eller om koen er parret ordeligt.

B)

1) hvis koen har sværte ved at kælve ville jeg yde fødsels hjælp. Det ville jeg gøre ved at finde nogle kæder af rustfris stål of dem kan man vaske så man undgår baktier næste gang der skal ydes fødselshjælp. Men så skal man sætte kæderen på kalvens bed og så skal der trækkes men det må man kun gøre når koen selv prøver at få kalven ud. Man må kun trække med 2 mands træt kræft. Når kalven så er kommet til verden skal man sørge for at kalven får råmælk ind for de første 6 timer det er en god ide at have en råmælks bank så man kan give kalven noget selv ud over det den for ved sin mor. Kalven skal have 3-4 liter alt efter om det er en stor eller lille race. Man giver råmælk for at kalven kan få en god start og for fordi at kalven ikke har noget immun forsvar og der får den af de antistoffer der er i råmælken. Derefter skal kalven have mælk i 2-3 måneder hvor kalven også lige så stille bliver vand til tør foder. Jeg ville tage kalven fra moren med det sammen og putte kalven og i en enkel boks. Kalven skal have snude kontakt til de andre køer og den skal stå tør og i læ for træk.

2) Kalven skal have råmælk fordi den ikke har noget immun forsvar og det få den ved råmælk fordi at der er nogle antistoffer i råmælk. Men det er vigtigt at kalven for råmælk som er kvalitet og det kan man sikre ved at lave en råmælks bank hvor man tager det bedste råmælk og fryser det ned til den næste kalv. Hvis kalven ikke får råmælk er der 10 gang står scanne for at kalven dør. Man kan sikker en god råmælk ved at anskaffe sig et kolostomier som måler indholdet af immunoglobuliner i råmælken. 




3) Kalven har fået kælvningsfeber. Det har den fået da dens mor har haft et for lavt calciumforsyning i goldperioden. Det kan forbygges ved at i goldperioden skal koen lære at tage calcium fra kroppen af og ikke så meget fra fodret.

Opg 2.

1) når kalven lige er født og går i enkel boks ville jeg fodre kalven mælk 2 gange om dagen (morgen og aften). Vær gang ville jeg tildele 3 liter altså 6 liter på en dag. Kalvene skal stadig have mælk i 2-3 måneder. Nå de er en måneden kommer kalvene over i fælders boks hvor de få tildelt 3 liter mælk per næse 2 gange om dage.

2) jeg ville give mine kalve noget af det foder de lakserene køer får og kalvestarter og hø det skal de have mulighed for hele perioden og de skal have adgang til det hele tiden.

Opg 3.

1) Koen har 4 maver ( Vom, netmaven, bladmaven og løben) Vommen er det første sted hvor fodret er efter vommen kommer det over i netmaven og efter at der har været i netmaven kommer det vider til gladmaven og derefter til løben som er det sidste sted inden tarmene. 

Vommen: Vommen er en stor gærringsbeholder med en PH på 6-7. Fodret bliver nedbrudt af mikroorganismer
Hvis der bliver PH bliver for surt nede i vommen bliver de små papiller på vomvægen nedbrudt og det ville sige at de bliver mindre og det gør at koen ikke kan optage så meget foder på så kort tid som hvis papillerne var lange. For at undgå at papillerne bliver korte skal man have en god tyggetid da koens spyt neutraliser PH’en.

Netmaven: Netmaven er lidt lige som en si det fine kan komme igennem og der grove må komme tilbage i vommen hvor det så må blive mere nedbrudt. Det fine kommer vider til bladmaven.

Bladmaven: I bladmaven bliver vandet optaget  fra fodret og ryger ud i blodet.

Løben: Løben udskiller saltsyre til fodret og så mikroorganismerne dør fordi at PH’en falder til 2. Løben er lige som den mave som vi mennesker og dyr har.

2) Koen tygger drøv for at maven ikke skal blive for sur fordi de mikrobatier nede i dens mave udskiller noget som gør at det nemt kan blive for surt. Det er koens spyt som neutraliser det syrlige væske nede i maven.

3) hvis der ikke er nok struktur i fodret er det ikke særlig lang tyggetid og der ville sige at der opstår sur vom. Sur vom er hvor vommen kommer over 7 i PH hvis der kommer sur vom begynder de papiller der hænger på vommens side at edtze og det gør at koen frem over ikke kan optage fodret så hurtigt som for den havde sur vom.  


Opg 4.

1) Slik på andre køer, Brøl, der skal være plads til at køerne kan gå rundt, ligge slappe af og tygge drøv, Klø på ting Fx bøst eller træer, køer er også et flok dyr så de skal kunne gå sammen med andre køer, rede bygning når de skal kælve.

2) Moder kontrakt, sut adfærd, leje adfærd med andre kalve, ligge adfærd, nysgerrige, rangorden. 

Opg 5.

1) 
- Majsensilage = NDF, Stivelse
- Græsensilage = NDF, Stivelse
- Hø = NDF
- Halm = NDF
- Sojaskrå = Protein
- Rapskager = Protein
- Valset byg = Stivelse
- Kraftfoder = Protein, Fedt, Sukker, Stivelse

2) Der kan nemt opstå sur vom hvis han ikke også giver noget mere halm eller hø fordi at der ikke særlig lang tyggetid i valset byg.


SVIN

Opg 1.

A) Billedet viser et vaske rum hvor man skal vaske sig inde man kommer ind i stalden for at undgå at der kommer sygdom i ens besætning, fordelen er at der ikke kommer så mange sygedomme 
Ulemperne kan være at man skal have alle de ting man skal bruge inde i stalden da man ikke må tage ting ude fra og med ind. Man skal også have tøj inde i stalden til og tage på og en vaskemaskine. Man skal også gerne have 2 indgange til stalden hvor man kan vaske sig en til pigerne og en til drengene. Det kan også være en ulempe hvis ens hud ikke kan holde til og gå i bad så tit.

B) Grisen kan halte det kan muligvis være at den har ledbetændelse, den kan ligge helt stille hvis den har hjernebetændelse, Nedsat ædelyst, krampe, hale bid, øre bid, 

C) Grisen skal tages fra og i en syge sti hvor den skal have behandling. I en sygesti er den af lene så den kan få fred og ro til at komme hurtig over på igen.

D) Man kan flytte de syge grise til en sygesti hvor de så kan få fred og ro og komme oven på igen. 
Man skal nedsætte antibiotika i fodret hvis der ikke er brug for så meget antibiotika efter en syge periode. Ventet med at behandle grisen hvis for man ved om den er syg. 

Opg 2.

A) Jeg sætter kortet på skrå for at gøre opmærksom på at der er en gris i gang med at fare og tjekker om grisen har brug for farings hjælp og om grisene finder op til patterne.

B) Hvis der går længer end 5 timer skal der til og gøres noget eller hvis der går længer end 1 time fra sidste gris kom ud. Hvis ikke at efterbyrden er kommet og man ikke kan se hvilken gris hvilken gris der er blevet født til sidt. Ved farings hjælpe vasker man soens kønsåbning med lunken vad og lidt sæbe for at vaske baktierne af for at man ikke får dem med ind i soen når man stikker hånden ind i kønsåbningen. Så tar man handsken på og putter rigeligt af børslim på for ikke at skade skeden og børhalsen. Så putter man hånden forsigtigt ind i skeden og stikker hånden længer op når soen ikke klemmer sig sammen. Hvis grisen ligger forlæns trækkes den ud ved at ligge trynen ind i indersiden af hånden og fingrene bag hovedet og hvis grisen ligger med røven først skal man tage fadt så langt oppe på grisens ben som muligt. Man skal trætte alle grisene forsigtigt ud med rolige seje træk. Man skal sørge for at hvis soen begynder at rejse sig op at man ikke kommer til skade. Grise det er kommet ud ved fødselshjælp skal man hjælpe med at få den fri fra fosterhinden og ligge grisen op til grisens patter. Virker grisen slap og liv løs kan man trykke den lidt på brystkassen eller tage fadt i grisens forben og bagben og trækker forbene og bagbenene imod hinden og væk i et raks tempo eller hvis man er lidt ivri efter at få lidt gang i grisen kan man sætte munden mod grisen tryne og give kunstig åndedræt.
Hvis soen virker sløv efter faring kan det være tjen på fraingsfeber eller infektion i børen og det skal behandles med antibiotika efter aftale men dyrelægen.

C) Før faring skal man tjække om soen patter er spændt og om soens fødselsvej er ved at åbne sig, man skal også holde øje med hvor meget den spiser og om det drypper fra soens kønsåbningen og efter faring skal man sørge for at få soen op og drikke og når efterbylden er kommet ud skal man fjerne den. Hvis soen ikke har spist op skal jeg justere fodret lidt ned, og man skal være meget opmærksom på om soen for farefeber eller yverbetændele, man eventuelt klippe navlestrengen ned til 3-4 cm. 2-4 dage efter faring sliber man tænderne og kastrare grisene.

D) Når grisene er blevet født har de kun jern til 7 dage og der er meget lidt jern i soens mælk og derefter giver man smågrisene anæmi som er jern, hvis de ikke får jern bliver grisene blege og sløve og få ofte diarré derfor skal grisene have 200 gram jern på 3 dagen det kan gives på 3 forskellige måder enden ved spøjdes hvor der bliver spøjdet ind i lysken ellers kan man også putte strø jern ud på gulvet og så grisene spiser det fra gulvet det syndes jeg personligt er en dårlig måde fordi man ved ikke om grisene for det de skal da der kan være en der spiser mere af det end de andre men en hel tredje måde er ved jernpasta som sprøjtes ind bagerst i munden og jerngel som også gives i munden men den kan man heller ikke være 100 % procent sikker på fordi at de kan godt spytte noget af det ud af munden igen når man sætter grisen ned på jorden igen.
Man kastrare de unge han grise for at undgå orne lugten i kødet. Nå han grisene bliver store ville de begynde at ud skille et stoffet skatol til kødet som smager meget grimt. Kastrationen skal ske inden for den første uge hvis tiden overskrides skal dyrlægen udføre tastrationen og grisen skal bedøves inden. 
Slibning af tænder kan for komme hvis grisene begynder at rive i hinanden eller i yveret da grisenes tænder er meget skrabe. Slibningen skal ske indenfor 2-4 dage men man må kun slibe tænderne hvis det er nødvendigt. Tandslibning udføres med en lille el tandsliber der er minimal risiko for skader men man skal alligevel passe på tungen, gummer og læber.

Opg 3.

A) lige inden faring fodres soen med maximal 2,5 FE og den drikker mellem 12-20 liter vand om dagen efter faring sættes fodret op løbende efter hvor meget soen kan spise på 20 minutter hvis den har spist op skal man sætte fodrer forbruget op efter faring drikker en so i imellem 25-35 liter vand.

B) Toksiner:
Før høst: Kan for komme i rug, triticale, hvede, græsarter, byg og harver. Toksinerne kan påvirke nervesystemet så der kan forekomme: Svimmelhed, valken, krampetrækninger, bagpartslammelser, sløvhed, død, Kan give nedsat blod cirkulation og giver koldbrand, tab af øre, hale, yver, tryne, reproduktionsproblemer, kastninger. 
Efter Høst: Kan forekomme i byg, havre, hvede, rug, majs, bønner, jordnødder. Toksinerne gør sådan at der kan forekomme lyse nyrer, øget vand optagelse, nedsat tilvækst og foderoptagelse , nyre og leverskader, nedsat immunforsvar.
Før og efter høst: Kan forekomme i majs, sojaskrå, ris, kornaret. Toksinerne nedsætter tilvækst, øget foderforbrug, fedtlever, ødelagte leverceller, nedsat immunforsvar.
 
C) Der er 4 karakter huld. Man går efter at få en huld 2 altså middel man tjekke søerne huld i gennem hele vejen op til udvælges af avlsdyr man prøver at få alle end grise til at få huld nr. 2 men det kan man ikke få alle grisene til derfor tager man de grise med huld 2 og avler vider på for at få genet til huld nr. 2 i avl men det har jo ikke kun noget med avl at gøre det har også noget at gøre med foder. Man kan også dele dyerne op så galt grisene får i et rum og so grisene i et andet for at man bedre kan tildele fodret. Man ville gerne have dem i huld 2 fordi at de lever bedst og fordi at de har nemmer ved at føde. Man vudre huld ved at mærke efter rugsøjlen og holte benene ved et let tryk hvis man ikke kan mærke ryggen eller hoftebene er der for meget fedt og soen skal sættes ned i foder til gengeld hvid man nemt kan mærke rygsøjlen og ribene og hofteskålen skal soen sættes op i foder så den får mere fedt på kroppen. Når man skal vurdere soen skal man sørge for at soen ikke sider ned men står op. Man skal vurdere hulden 3 gange i løbet af en cyklus. 

Opg 4.

A) Fordele ved at have løsgående søer er at søerne kan få lov til at udføre deres naturlige adfærd iform af  at de kan lave reder i ders grisse hytter og de får lidt halm men ellers går de ud og fider matriale til at bygge med, en anden fordel er også at grisene får motion og det gør at de har nemmer ved at fare. Man skal heller ikke give søerne eller små grisene så meget medicin fordi at grisene for så meget motion. Når grisene er 30 dage og der over må grisene fravendes og kommer de ind i en stald og gå men de skal have minimum 1,2 m2 hvor i mod grisene i konventionelle kun skal have halvt så meget minimum 0,65 m2. Man må ikke klippe halerne når det er frilands grise hvis grisen hale er klippet eller bidt ned kan den ikke sælges som frilands grise men kun som konventionel gris. Der er også et bedre arbejdes miljø i frilandsgrise fordi du er ude i den friske luft. Grisene på friland skal også have et solehuld hvor de kan tage mudderbad.
Ved en konventionel grise bonde kommer grisene ikke ud og gå på græs eller får lov til at bygge rede der bliver grisen sat i en lille boks hvor den ikke kan gå rundt kan og hvor den kun lige kan komme op og stå lidt. Met gøre man for at få så mange søer på så lidt plads som muligt og fordi at så ligger søen ikke så mange grise ihjel. Men ved konventionel skal man yde mange flere farings hjælp fordi soen ikke har fået den samme motion som frilands. 

Opg 5.

A) Men skal udføre brunst kontrol vær dag men man skal være særlig opmærksom på de søer som forventes i brunst snarest. Man brunst stimoler søerne ved at sætte en orne ind til dem i et bur hvis soen har tryne kontakt med ornen kan man prøve men knyttet hånd at støde den ind i flanken på soen hvis soen ikke siger noget til det kan man prøve at tage fadt i lyske folden og stryge yveret. Det næste man så kan gøre er at knytte hånden igen og støde den under kønsåbningen. Der neste man gør er at man mærker på soens side på hoftebene. Det sidste man så gøre er at man sætter sig op på soen og laver er ride prøve og hvis soen finder sig i det er den i brunst og man kan inseminer soen. Når grisen er i brunst udskilder grisen et humon som hedder oxytocin det er det stof som gøre at soen gerne ville tage i mod sæden. Hvis grisen har taget imod sæden skal man for tommelfinger regel tælle til 30 før man tager katetret ud igen. Det gør man for at undgå tilbageløb. 
Her er et skema som er godt og have ude i stalden.
B) fordele ved at bruge KS sæd er at man ikke skal ud og købe sæden. Men man skal så selv ud og invistere i udstyr til det og skal have en ansadt der kan finde ud af at tappe sæden og tjække sæden og hvis det er godt nok skal persoen også kunne fortynde det og tappe det. Uleppen kan vare at ens orne ikke er den bedste orne altså at man kan købe noget sæd som giver bedre grise og støre grise og man skal også have mandskab til at kunne tappe sæd og gøre de ting der skal gøres. 

C) 

Landrace (L):
Karakteristik: Hvid, har et langt, smalt hoved med hænge øre, kroppen er lang har et ekster ribben, gode ben og fri for stressgenet.

Anvendelse: Husdyr, den har en høj frugtbarhed og gode moder skaber. Landrace orner bruges til krydsning til Yorkshire søer.

Yorkshire (Y): 

Karakteristik: Hvid, kort bredt hoved med strit øre. Kompakt krop middel lang, stor røv, høj kødprocent, lavt foderforbrug, fri for stress genet.

 Anvendelse: Husdyr, anvendes sammen med landracen(L), har lidt mere kød på sig.

Duroc (D):

Karakteristik: Rødbrun man kan være lige fra helt lys til næsten sort, har et kort og bredt hoved, små flap øre, har en bred krop med masser af fylde.

Anvendelse: Husdyr, meget højt daglig tidvækst og god foder udnyttelse, Ornerne har en stor økonomisk  værdi for produktion af slagtesvin fordi det er lykkes at fjerne genet for den mærke farve så det ville sige at man kan få kun hvide Duroc. 

Jeg ville tage en Duroc Orne og pare med Landrace fordi at landracen har et godt moderegn og ornen har en høj daglig tilvækst og et godt udnyttelse af fodret.

Opg 6

Wildsvin/Gris. En af trulserne for dansk svinebrug er at der ikke så langt fra Danmarks grænse er wildsvin. Wildsvine truger de danske svine bønner fordi at svine kan have afrikansk svine pest med. Regeringen og brancen for svinebrug har snakket om at sætte et hegn op langs den danske grænse for at holde wildsvine ude. Men hvis de kommer ind i landet så skal jægerne på arbejde for at få dem skudt. Nak og æd har være på tur i nordjylland efter en wildsvin og det virkede som om at det smagte meget godt så måske vi også får lidt wildsvine kød at smage i fremtiden. 

Planter

Opg 1

1) Det organiske materiale i jorden er sådan noget som Fx halm, korn raster, græs, alt som mikroorganismer og de usynlige husdyr kan omdanne til humus. Humus er Fx når regnormen har spist et blad så skal regnormen også at med noget afføring og der er det der bliver kaldt humus. 
De uorganiske materialer er Fx kunstgødning altså alt som ikke har være i gennem et dyr for at blive omdannet men er fremstillet kemisk. 

2 Hvis du putter noget organisk (dybstrøelse, snittet halm, græs, stuppe) materiale ud på jorden og pløjer det ned for så får du en bedre struktur det får du fordi at mikroorganismerne og de usyndelige husdyr omsætter det til humus og det gør at der kommer mere næring i jorden som planterne kan leve af. Det er det de fleste gør men det bedste man kan gøre er at stubharve det ned fordi at hvis det kommer ned i bunden af pløjfuen kan det være svært af få det 100% omsat fordi at der ikke kommer særligt meget luft til og de baktier det skal være med til at omsætte lever ikke særlig for i iltfattig jord. 

3) Man skal gøde, pløje, harve, undgå trygskader altså at jorden falder sammen når det regner det kan du gøre var at sørge for at der er godt med humus for så kan vandet løbe der igennem. Hvis der er meget ler kan ler partiklerne klister sammen og gøre sådan at vandet ikke kan trænge i gennem. Du kan have en efter afgrøde som sørger for at holde på nogle af næringsstofferne.

4) Du vender jorden for at ukrudtsbekæmpe og for at lave et bedre stuktur i jorden og du harver for at sikre at du får en jævn overflade frøet bliver plantet i den dybde der er bedst for den og at der er luft så frøet kan begynde at spire. Harve dybden skal være den samme som så dybden. Du tromler jorden for at holde på vandet hvis alt vandet forsvinder i jorden kan frøet ikke spire da frøet skal bruge vand til at opløse frøhviden der er næringen i frøet. Grubbe gør du når du har trug skader for at løsne jorden Fx i køresporet. Der er bare en ting du skal være opmærksom på når du grubber og det er at du ikke kommer til at køre noget i stykker nede i jorden du skal være opmærksom på om der skulle gemme sig et elkabel, vandledning eller måske et dregn.  

5) Effektiv rod dybde er når planten har fået rødder og skal til og optage næring og vand så er det vigtigt at have en effektiv rod dybde så planten kan det. Vi kan bruge viden om effektiv rod dybde til at vide hvor meget næring planten kan optage en plante som har et stort rodnet kan optage mere en en plante som kun et lille rodnet. Raps og hvede har et effektiv rodnet der rødder kan strække sig meget langt.

6) Først skal man pløje ukrudt og organiskmateriale ned i jorden, der efter skal man harve og harve dybden skal være på 4 cm dybde men jeg ville gøre det med en kombi såmaskine så jeg kun skal ud og køre en gang efter frøet er sået ville jeg køre ud og tromle for at holde på vandet i jorden. 

7) Når frøet kommer ned i jorden begynder den at optage vand som den skal bruge til frøhviden. Frøet sætter først en kim rod og når roden er kommet frem begynder frøet så at sætte kimstengel og roden begynder at sætte små tynde rødder ud fra pæleroden. Så kommer kim bladet og rodens side rødder begynder at sætte siderødder men der er stadig lidt frøhvide. Næste stadie er at der kommer flere blade og planten begynder at optage næring af jorden og bladene begynder at lave fotosymtese fordi der er ikke mere frøhvide så planten må selv i gang med at skaffe næring. Et stykke henne i plantens liv begynder den at sætte blomster som er der hvor der kommer frø. I blomsten er der polm (han) og en støvfanger (hun) hveden er selvbestøvende og det ville sige at der ikke skal kommer en bi eller der ikke pøs at være vind for at pollen kommer ned i støvfangeren. Selve befrugtningen sker ved at pollemen kommer ned i støvfangeren og vider ned i frugtanlæget hvor selve befrugtningen forgår. Når frugten er modnet kan den høstes og frugten den nye frugt kan plantes og blive til flere.

8) man skal give det marken har brug for men man må ikke give mere en at planten kan optage 70 %. Det er et lovkrav som sikre at mindst muligt bliver udvasket. En måde man kan gøre for at minimere udvaskningen er at man kan gøde over flere gange.

9) Man kan sige at fotosyntesen er en slags fabrik som gør at planten kan leve fordi den tar Kuldionid og vand og lyset udefra og omdanner til druesukker og ilt ilden udskiller den så vi mennesker og dyr kan drugesukkeret bruger planten som energi til at vokse og til at danne frø.

10) Mekanik ved at sprøjte.

Kulturplante (Raps)

Opg 1.
en vendeplov, kombisåsæt, spøjde, vandingsmaskine, skårlægger, majetærsker, 

Opg 2. 
Jeg ville bruge en vendeplov til at pløje med derefter ville jeg køre ud med et kombisåsæt med harve forand og så skal der på et tidspundt også ud og spøjden for ukrut og skade dyr. Hvis det er meget tørt ville jeg også køre ud med vandings maskine. Når det så er ved at være høst tid ville jeg få maskinstatioen til at komme og skårlække så det kan få lov til at modne af. Når det skal skal høste ville jeg komme med mejetærskeren og høste det. 

Opg 3.

A) Pløjedybde: 15-20 cm, Harvedybde: 4 cm

B) Så dybden afhænger af hvor stort frøet er. Raps skal sås med en så dybde: 2 cm. 

C) TKV * ønsket planter/m2         5G * 45   = 2,36/ha.
               Spire%                                   95



Opg 4.
August     September   Oktober  November        Marts        April         Maj        Juni 
    0 cm               10 cm           20 cm         25 cm               30 cm         60 cm           1 m            1,5 m 

Opg 5. 21-4-7=30-60 kg/Ha 

Opg6. 
Ukrudt= Fuglegræs, Hyrdetaske, Kamille, Valmue, Græsukrudt, Spildkorn, Rejgræs.
Skadedyr= Glimmerbøsser spiser knopperne på rapsen, de kommer frem i det tidelige forår fra læhegn og flyver ud i raps planterne og begynder at spise knopperne på planten.   
Bladribbesnudebiller: Larven kan findes inde i raps planten i slutningen af april og juni, hvor den spiser planeten indvendigt og det kan reducer plantens vækst.
Sygdomme= Kålbrøk, Skulpesvamp, Rodhalsråd det kan undgås ved at vælge nogle sorter der ikke kan få det. 

Opg 7.
Man kan høste raps på 2 måder den ene er hvor der sår på roden og den anden er hvor det den bliver skårlagt, Når rapsen bliver høstet på roden har man inden været ude og sprøjte planten ned så den modner af. Hvis man tar ud og får planterne skårlagt pøs du ikke og tage ud og sprøjte planten ned fordi at der kommer ikke noget væste til planten da den planten bliver skrået af roden. Man skal tænke på at gøre noget når rapsen er ved at have en gul i skær. Opbevaring gør man ved at man ligger det tørt og køligt.   

Opg 8. Man sætter bier til raps markerne fordi at de kan bestøve planterne og det ville sige at der kommer mere udbytte. Bierne flyver hen til raps planterne og sætter sig ned på blomsten hvor bien har nektar og i mens den tar det får den afsat noget polm til støvfangeren hvor det så ryger med i frugtanlæget. Men bien tar også noget nyt polm med sig som det får afstat ved næste plant når bien har fyldt sig med nektar flyver den hjem til bi boet hvor den den for afsadt nektaret og polmet den har har haft med sige hjem. Bien bruger nektaren til at lave honning og polmen til at forsejle tavlerne med. Bierne ved hvor de skal flyve hen ved at de har nogle bier som er spejderbier som flyver ud og finder ud af hvor der er noget som de kan få nektar ud af. De viser de andre bier hvor henne det er ved at danse de har en dans hvor de fortæller hvor langt der er og en dans for viser hvad retning det er i. Hvis man har bier ved sin raps mark kan man godt op nå omkring 5-10% mere udbytning. Bestøvningen af bier har en værdi af omkring 1 milliard kroner.

Astralis har ikke helt vundet 1 milliard kroner men de har vundet en del millioner i året der er gået, læs mere på CS-GO Esport